Søgeresultater: “C_THR81_2405 New APP Simulations Makes Passing SAP Certified Associate - Implementation Consultant - SAP SuccessFactors Employee Central Core More Convenient 👘 Simply search for 《 C_THR81_2405 》 for free download on ▷ www.pdfvce.com ◁ 👉C_THR81_2405 Valid Exam Answers” – Side 5

Araber-flik-baglænder

Så er det tid – den endelige sammensætning – Araber-flik-baglænder skal nu bestå sin prøve.

Gymnasten har øvet de forskellige overgange – er blevet helt tryg ved at sætte flere elementer sammen, og alle positioner er kendte. Det anbefales at gymnasten de første mange gange sammensætningen finder sted, altid har en instruktør til at være klar til at gribe ind og hjælpe til!

Det kan være en stor fordel at benytte en tæppeflis eller anden markering således at gymnasten ved hvor springet skal startes. Samtidig er denne markering et vigtigt redskab for instruktøren der på den måde ved præcis hvor den bedste placering er for at give de mest optimale forhold for en sikker modtagning.

 

Flyverulle

Flyverulle bliver startskuddet på arbejdet mod den lukket forlæns salto i trampet. Flyverulle giver gymnasten det første sus i maven – nu skal vi i luften og rotere.

Flyverulle som en isoleret øvelse skal ikke trænes særlig meget, men kun for at kunne komme videre til den næste øvelse hvor flyverullen skal laves hen over en toblerone eller andet, for at få mere højde på frem for længde. Flyverullen i sammenhæng med forlæns salto skal nødig give gymnasterne lange og flade saltoer da målet er en høj og kort salto.

 

ST – Strakt salto med halv skrue (med modtagning)

Når gymnasten skal starte med at udføre skrue, er stortrampolinen et rigtig godt bud. Farten er helt i bund, trampolinen tilfører gymnasten god energi og samtidig kræver det heller ikke mange kræfter for gymnasten at udføre utallige gentagelser.

Når først gymnasten har styr på afsæt, er det samtidig for instruktøren utrolig nemt at stå og hjælpe gymnasten med at sætte skrue på den strakte salto. Til at starte med kan man som instruktør udføre skruen for gymnasten, og efterhånden som gymnasten bliver bedre kan man lade gymnasten udføre mere og mere selv.

Omvendt mini – Strakt hel skrue til ryglanding (høj landing)

Så er det tid til at skrue en hel skrue! For at gøre denne udfordring lidt lettere benytter vi denne opstilling med omvendt trampolin for at fjerne energi og fokus på tilløb og samtidig skabe de bedste betingelser for fokus på den strakte salto og skruen.

Denne øvelse er genial som returstation hvor gymnasten kan få trænet utallige gentagelser, og er hel skruen der ikke helt endnu, er det super let lige så stille at komme længere og længere rundt i skruen, indtil den til sidst er helt perfekt!

Sandwich

Sandwich er en position/udstrækningsøvelse der er god når gymnasten skal blive skarp i den hoftebøjede position.

Gymnasten skal øve sig i denne øvelse for til sidst helt at kunne ligge fladt med brystet på benene.

Baby snurretop

Rundt, rundt, rundt og rundtosset. Baby snurretop er en øvelse der får både krop og hoved til at snurre rundt.

Øvelsen frembringer smil og er en let icebreaker når der rigtig skal leges.

Husk at mærk efter om dit barn syntes øvelsen er sjov, og tilpas farten og antal rotationer efter netop dit barn.

Araberspring fra niveau – flik på stortrampolin

“Araberspring fra niveau – flik på stortrampolin” er en god for de gymnaster som skal igang med sammensætningen af araberspring og flikflak. Særligt de gymnaster som ikke helt har fanget den spændte overgang så snart det skal foregå i sin helhed. Her er stortrampolinen helt genial til at give gymnasten ekstra lang tid til at udføre springet, og samtidig er underlaget med til at sænke risikoen for skader ved fejl.

Øvelsen kan for de foreninger der har dette til rådighed også laves på en fasttrack.

Hul mellem 2 skumkasser

Hul mellem 2 skumkasser giver nogle fantastiske muligheder for at modulere på gymnasten, i en position hvor også gymnasten kan sidde i nogen tid. Når gymnasten ligger i hul mellem de to skumkasser kan man let justere gymnastens krop således at positionen bliver helt rigtig.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403