Søgeresultater: “C_THR81_2405 New APP Simulations Makes Passing SAP Certified Associate - Implementation Consultant - SAP SuccessFactors Employee Central Core More Convenient 👘 Simply search for 《 C_THR81_2405 》 for free download on ▷ www.pdfvce.com ◁ 👉C_THR81_2405 Valid Exam Answers” – Side 4

Kraftspring-salto på springbræt

Kraftspring-salto på springbræt – GymnastikGuidens favorit i arbejdet frem mod kraftspring salto. Øvelsen er hurtig let for gymnasten, giver super god energi til springet, styrker gymnasten i afviklingen og giver alt i alt rigtig gode forudsætninger for at lykkedes! -whats not to like!

Øvelsen tilfører energien fra niveauet på springbrættet, og i kombination med det fjedrende afsæt er dette en øvelse som gymnasten hurtig vil lykkedes med – til stor begejstring og succes for gymnasten.

Øvelsen kan med fordel laves så gymnasten i starten lander sin salto i en softtop, springgrav, crashmåtte eller lign..

Afsæt til ryglanding

“Afsæt til ryglanding” er en øvelse der skal styrke gymnastens evne til at udføre et kraftigt afsæt samt timing af korrekt armsving. Gymnasten øver nu også at lave afsæt samt at komme ud i det spændte svaj efterfølgende.

Det særlige ved denne øvelse er at gymnasten ved at have kasserne foran benene ikke bliver i stand til at bukke voldsomt i benene, og på den måde i stedet bliver nød til at læne sig længere bagud, præcis som det også kræves for et godt afsæt til en flikflak.

Øvelsen kan laves både med og uden en halvmåne kasse som vist på billedet. Halvmånen kan være god for at øve den spændte kropsposition, da gymnasten vil skulle spænde op for at opretholde afstand mellem overkropkrop og måtte.

Håndstandsposition på pegasus

Håndstandsposition på pegasus er en øvelse hvor vi træner kropsspænding. Det er en øvelse hvor gymnasten begynder sit “samarbejde” med pegasus som for de fleste gymnaster kan være grænseoverskridende.

Øvelsen er god for gymnasten, og samtidig let for instruktøren at tilrette gymnasterne i, så de rette positioner opnås.

Længdetræning

Længdetræning – øvelsen her er god for at få sat noget længde på overslaget – hjælper gymnasten med at komme længere frem på pegasus således at det er mere sikkert for gymnasten at de kommer over pegasus uden at være i risiko for at ramme pegasus med ryggen.

Araberspring til hul position – fra knæsiddende

Araberspring til hul position fra knæsiddende er en øvelse hvor gymnasten nu for alvor kommer til at arbejde for sit araberspring. Gymnasten får trænet specielt det forreste ben (afsætsbenet) meget i denne øvelse. Samtidig får gymnasten trænet  at holde sin forside spændt i slutningen af springet. Dette til gavn for gymnastens kurbet-træning.

Fra knæsiddende til stående med bendeling

Fra knæsiddende til stående med bendeling! – så er det tid til koordinering og hurtig fod/benarbejde. Denne øvelse har til formål at styrke gymnastens koordination til at komme fra én position og til en udgangsposition med en flot bendeling. Øvelsen er udfordrende for de fleste gymnaster når de præsenteres for denne første gang.

Det er særlig vigtigt i denne øvelse at have fokus på at gymnasten kommer ud og står i en bred bendeling og ikke lander på 2 strakte ben, men derimod kommer godt frem over det forreste ben således at retningen for kraften er fremad. – klar til mølle, araberspring eller kraftspring.

Grundposition i ribbe (hoftebøjet)

For at gymnasten skal kunne kontrollere sin hoftebøjet salto – kunne regulere rotationshastigheden ved enten at klemme sig mere sammen eller lukke mere op er det vigtigt at gymnasten er tilstrækkelig stærk til opgaven. Denne øvelse givet let syn for sagen og hjælper gymnasten med at få en stærk forside og ben til gavn for den hoftebøjet salto.

Araber-flik løft

Araber-flik løft er den første øvelse frem mod sammensætning hvor den baglæns salto sættes på. I denne øvelse forbereder vi gymnasten på at der kommer endnu et element koblet på.

I denne øvelse for gymnasten øvet overgangen til baglæns salto hvor der skal foregå et kraftigt afsæt efter gymnastens flikflak. Gymnasten skal være i stand til at udføre araber-flik løft inden man går videre med sammensætningen. Baglæns salto kan sideløbende trænes op til at blive god så gymnasten er helt klar når sammensætningen skal finde sted.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403