Afsætstræning og vægtbæring (arme)

Afsætstræning og vægtbæring for armene er et kapitel som gymnasten hele tiden støder på. Vægtbæring finder sted i bl.a. håndstand og møller, men at være i stand til at holde sin egen vægt på armene er lige så vigtig i en forlæns rulle hvor gymnasten skal kunne tilpasse farten med armene eller i en baglæns rulle hvor gymnasten skal være i stand til at skubbe kraftigt fra. Ligeledes er afsæt på armene, ofte mødt som kaldet skulderafvikling, et vigtigt element i rondat, kraftspring og overslag. En gymnast skal derfor være i stand til at bære sin egen vægt på armene og yderligere også kunne udføre forskellige afsæt på armene for at kunne udføre mange af gymnastikkens elementer.

Gymnasten er med garanti vant til at udføre mange afsæt på benene, men langt de fleste der starter til gymnastik har kun minimal erfaring med afsæt på armene. Det er derfor vigtigt at gå stille frem og give gymnasten den fornødne styrke i skulder, arme og håndled for at undgå skader.

Nedenfor giver GymnastikGuiden dig en række øvelser der med garanti hjælper dig på vej til at få gymnaster mestrer vægtbæring og afsæt på armene.

Skulderpres mod væg

Skulderpres mod væg er en øvelse der har til formål at gøre gymnasten bevidst om hvordan et pres med skuldrene laves. Øvelsen kan laves op af en væg, en madres eller lign.

Harehop

Harehop er en øvelse der har til formål at træne vægtbæring hvor gymnasten skal gribe sin egen vægt gentagende gange alt efter afstand og antal hop. Gymnasten springer frem på armene og fører herefter hurtigt benene frem til armene hvorfor dette gentages. En god rytme i springene er en forudsætning for at kunne lave mange gentagende harehop.

Klappe fluer

Klappe fluer er en øvelse hvor gymnasteren 2 og 2 i en sjov kampleg træner vægtbæring på armene mens der kæmpes om flest point.

Chimpansegang

Chimpansegang er en øvelse der har til formål at træne gymnasternes vægtbæring på armene. Chimpansegang kan udføres på alle underlag og i alle retninger.

1000 ben – skulderpres

1000 ben – skulderpres er en øvelse som styrker gymnastens skulderløft – et løft der bl.a. bruges i rondat, kraftspring, flikflak, spring over springbord osv..

Øvelsen er let at udføre og kan laves med selv de helt små gymnaster.

Skulderpres på springbræt

Skulderpres på springbræt er en øvelse der har til formål at styrke gymnastens skulderafvikling, for derved at få et bedre løft i den sidste del af gymnastens rondat, løft i kraftspring, god snapdown osv. Samtidig er øvelsen god til at styrke gymnastens evne til at have god kropsspænding og -position.

Håndstandshop

Håndstandshop er en øvelse der har til formål at styrke gymnastens skulderafvikling, for derved at få et bedre løft i den sidste del af gymnastens rondat, løft i kraftspring, god snapdown osv. Samtidig er øvelsen god til at styrke gymnastens evne til at have god kropsspænding og -position. Gymnasten laver et opsving til håndstand og når gymnasten når en vinkel mellem kroppen og afsætsfladen på ca. 70 grader udføres et hop/afsæt med skuldrene.

Øvelsen kan laves med flere sammensatte håndstandshop efter hinanden.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403