Øvelser

Foreninger

Hovedstand

Hovedstand er en relativ let balance som man kan træne selv med de helt små gymnaster. Hovedstanden er et helt centralt element i gymnastikken og en korrekt hovedstand baner senere vejen for en god håndstand samt det lave overslag. Hovedstanden har vi valgt at dele i 3 niveauer for at sikre at gymnasten får den rette teknik med sig samt gradvist får opbygget styrken til at udføre hovedstanden.

Korrekt udførelse af forlæns rulle:

Gymnasten sætter sig på sine knæ og placere hænderne i skulderbredde foran knæene.
Panden placeres længere fremme således at panden og de 2 hænder danner en ligebenet trekant (lige stor afstand mellem de tre punkter)
Gymnasten ligger nu vægten over på de 3 punkter (panden og hænderne) og løfter benene fra jorden.
Bagdelen føres højt op indtil at ryggen næsten er i en lodret position og først herefter føres benene op i vejret til lodret position.

Hjælp til typiske fejl

Gymnasten kan ikke finde balancen og falder med det samme over og lander på ryggen– Dette kan løses ved øge afstanden mellem hænderne og pandens placering. Samtidig kan det være en hjælp ikke sikre sig at gymnasten står på panden og ikke på issen da dette giver store udfordringer for balancen.

Se en hovedstand her:

Hovedstand niveau 1

Hovedstand niveau 1 er den første øvelse i hovedstanden hvor gymnasten skal øve at flytte vægten over på hænder og hoved. Gymnasten sætter sig foran et underlag og placere hænderne og panden i en retvinklet trekant.

Gymnasten ligger langsomt vægten over på hænder og hoved og fører knæene så langt på mod skulderen som muligt for at få rettet kroppen så meget ud som muligt. Tænk allerede her på samlede fødder og strakte fodled.

Denne øvelse kan med fordel gentagnes flere gange med ca. 15 sekunders varighed.

Hovedstand niveau 2

Niveau 2 i hovedstand stille større krav til balance og kropsspænding. I denne øvelse tager gymnasten fra niveau 1 og fører bagdelen højere op indtil ryggen er i lodret position.

Herefter løftes knæene til en 90 graders vinkel mellem lår og mave.

Denne øvelse kan med fordel gentagnes flere gange med ca. 15 sekunders varighed.

Hovedstand niveau 3

Det færdige produkt, hovedstand. Vær opmærksom på at gymnasten for at bevare balancen går igennem alle 3 trin for at nå til hovedstanden

Kig nøje efter om der er ret ryg. Er der ikke dette skal man tilbage og øve hovedstand niveau 2.

Denne øvelse kan med fordel gentagnes flere gange med ca. 15-25 sekunders varighed.

Hovedstandskip

Hovedstands kip udfordrer gymnasten der allerede har styr på hovedstanden. Gymnasten skal fører sine ben fra niveau 3 strakte ned og strejfe gulvet og herefter retur til udgangsposition.

Hovedstands kip er en god start for flere øvelser som fx. stem, kraftspring, men også på indøvelsen af det lave overslag/hovedslag og det strakte overslag.

Hovedstandstem

Hovedstands stem er for gymnasten der er vild med tricks. Samtidig er det en rigtig god øvelse på vejen mod håndstands stem der stiller store krav til styrke, smidighed og kropskontrol.

Hovedstand stem kan som i kan se i videoen laves med både samlede og spredte ben.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403