Søgeresultater: “C_THR81_2405 New APP Simulations Makes Passing SAP Certified Associate - Implementation Consultant - SAP SuccessFactors Employee Central Core More Convenient 👘 Simply search for 《 C_THR81_2405 》 for free download on ▷ www.pdfvce.com ◁ 👉C_THR81_2405 Valid Exam Answers” – Side 3

Araberspring til hul position

Araberspring til hul position er en øvelse hvor gymnasten langsomt får lært bevægelsesmønstret i et araberspring og samtidig får trænet at holde sin forside spændt i slutningen af springet. Dette til gavn for gymnastens kurbet-træning.

Man kan som modtager starte med at standse gymnasten flere steder igennem springet og derefter gradvist gøre øvelsen mere og mere flydende for til sidst at lade gymnasten udføre øvelsen alene. Videoen illustrere øvelsen mere flydende, men i starten bør gymnasten standses helt i håndstanden og sikre samlede ben.

Ligge på maven på donut

Ligge på maven på donut er en øvelse som barnet kommer til at elske. Barnet træner at holde sit hoved højt, har mulighed for at tage en pause ved at ligge hovedet på kanten, men bedst af alt ved denne øvelse er stimuleringen af balancesansen. Når barnet ligger på maven på donuts vil bObles donuts bevæge sig ved den mindste bevægelse som barnet laver. Du vil derfor se at barnet hele tiden bliver udfordret på balancen, til stor fornøjelse for barnet.

Vær opmærksom på dit barn, og lad ikke dit barn ligge alene da der er risiko for at barnet vælter ud over kanten når det bliver alt for glad med en masse spjæt i denne øvelse.

OBS at mængden af luft kan gøre donut mere stabil ved at have mere luft i – og mere sjov og bevægende ved at have lidt mindre.

Mølle over skumplint

Mølle over skumplint er en øvelse hvor gymnasten udfører en mølle hen over en skumplint. Øvelsen kan trænes af alle gymnaster fra de helt små til dem der udfører flotte møller, men som skal vedligeholde den gode teknik. Øvelsen har til formål at styrke gymnastens afsæts ben og samtidig for de helt små at aflaste armene en smule da de små gymnaster har tendens til at falde hårdt ned på armene i starten af deres mølle træning.

Gymnastens mølle vil de første mange gange sandsynligvis være noget krumme og bukkede, men som gymnasten gradvist sideløbende får styrket sit afsæt, håndstand og kontrol over sine ben når gymnasten står på hovedet vil møllen begynde at tage sin rette form.

Mølle på kile

Mølle på kile har til formål at tilføre gymnasten ekstra kraft så møllen for nybegyndere bliver en smule lettere at mestre. Øvelsen kan foregå på de fleste typer skrå underlag helt ned til en simpel opstilling med et spingbræt under en rullemåtte.

Mølle på tværs

Mølle på tværs er en øvelse der skal gøre det lidt spændende for gymnasterne at lave en lang flot mølle. I øvelsen udfører gymnasten en mølle tværs hen over en tilløbsmåtte eller lign. hvor kun hænderne berører måtten.

Araberspring på trappeopstilling

Araberspring på trappeopstilling er en øvelse hvor gymnasten der har lært bevægelsesmønstret i et araberspring, eller er tæt på, har mulighed for at blive udfordret i den sidste vending i araberspringet fra benene samles i lod.

Opstillingen gør det meget let for modtageren at støtte gymnasten i sit araberspring og samtidig giver niveauforskellen gymnasten tid til med sikkerhed at kunne få succes med at lave et flot araberspring.

Øvelsen kan med fordel øves på samme måde som “Araberspring til mavelanding” hvor man stopper gymnasten de første gange således at gymnasten lærer at samle benene hen over lod.

Araberspring i tunnel

Araberspring i tunnel er en overbygning på “Araberspring med kontrolvæg”. Ved øvelsen stiller man store krav til at gymnasten formår at holde en lige linje gennem kroppen i araberspringet for ikke at ramme en af siderne i gennem den opstillede tunnel.

Gymnasten laver et araberspring gennem en tunnel opbygget af 2 madresser, sidekasser eller lign.. Dette for at kontrollere og gøre gymnasten bevidst om benenes placering i luften – rammer gymnasten den opstillede tunnel på en af siderne har benene ikke haft en bevægelse lige gennem lod og gymnasten må igang med at træne mere på dette.

Hulahop-mølle

Hulahop-mølle er en øvelse for de mindste gymnaster, hvor gymnasten lærer rytmen i en mølle. Samtidig trænes vægtbæring på armene og gymnasten bliver fortrolig ved at bevæge sig sidelæns med benene i vejret.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403