Søgeresultater: “C_THR81_2405 New APP Simulations Makes Passing SAP Certified Associate - Implementation Consultant - SAP SuccessFactors Employee Central Core More Convenient 👘 Simply search for 《 C_THR81_2405 》 for free download on ▷ www.pdfvce.com ◁ 👉C_THR81_2405 Valid Exam Answers” – Side 6

Araberspring med kontrolvæg

Araberspring med kontrolvæg er en øvelse der skal gøre gymnasten bevidst om benenes position i araberspringet. Kommer benene lige op gennem lod, eller bliver de fanget af den opstillede kontrolvæg.

Valg af side:

Venstre ben forrest i araberspringet = højre side af kontrolvæg
Højre ben forrest i araberspringet = venstre side af kontrolvæg

For at gøre gymnasten mere tryg ved øvelsen, kan gymnasten med venstre ben forrest i sit araberspring stå på venstre side de første par gange hvorefter øvelsen udføres som ovenstående.

Rammer gymnasten kontrolvæggen har benene ikke haft en bevægelse lige gennem lod og gymnasten må igang med at træne mere på dette.

Vippe i svaj position på bold

At vippe og samtidig opretholde svaj position giver gymnasten øvelse i at træne svaj position i en mere dynasmisk bevægelse, men hvor en statisk kropsposition ønskes. Øvelsen vil introducere kroppen for bevægelser hvor der skal rettes ind i positionen på samme måde som det vil ske i under udførelse af spring.

Vippe i svaj position på bold er genial de de små gymnaster, og får de fleste er dette faktisk en øvelse som giver smil på læben og er sjov, til trods for at den stille store krav til gymnastens styrke.

Forhøjet afsæt til salto på bane (med modtagning)

Forhøjet afsæt til salto på bane er den første salto på banen for gymnasten. Til at starte med kan det være en klar fordel med denne øvelse da tilløb og en stor del af den svære teknik med indspring er skåret fra. Gymnasten kan således på en let måde træne sine saltoer med denne øvelse.

Øvelsen her er samtidig meget god for instruktøren, man ved på forhånd stort set hvor gymnastens afsæt bliver, og har man fulgt de tidligere øvelser ved man også at gymnasten nu har et godt oprejst afsæt – dermed er forudsætningerne for den gode salto helt i top.

Baglæns kolbøtte

Baglæns kolbøtte er i kapitlet for de 9-12 måneder nu en øvelse som laves på ét ben – det udfordrer balancen yderligere for barnet, men også for mor eller far. Øvelsen har til formål at styrke barnets balance. Samtidig er det en øvelse der giver grin, store smil, overraskelser og kildren i maven hos barnet.

Fart og antal skal altid tilpasses det enkelte barn.

ST: Baglæns salto

Baglæns salto i stortrampolin er god for den uøvede gymnast. Gymnasten for tilført en masse energi fra trampolinen, tempoet er helt i bund, og instruktøreren har mulighed for at være helt tæt på. Baglæns salto i stortrampolin er samtidig et relativt let sted at gøre gymnasterne trygge og selvstændige i baglæns salto.

Kraftspring i niveau

I øvelsen kraftspring i niveau, kan højden justeres alt efter hvor meget hjælp gymnasten har brug for. Øvelsen giver gode vilkår for modtageren da gymnasten som oftest har sin håndisætning til slut på kasserne hvor det så er let for modtageren at hjælpe til.

Araberspring til ryglanding

Araberspring til ryglanding er en øvelse der har til formål at styrke gymnasterne til kraftige afsæt og skulderafvikling. Gymnasterne udfører et araberspring, men frem for at lande på benene skal gymnasterne tilføre ekstra kraft og energi og opnå at rotere helt over til en ryglanding på et blødt underlag, evt. i en springgrav.

Øvelsen kan med fordel indøves hvor landingshøjden er lavere end springbanen. Herved kan gymnasten blive tryg ved øvelsen hvorefter landingshøjden kan øges efter gymnastens niveau til også at være højere end springbanen.

Øvelsen udføres med få skridts tilløb.

Kraftspring over cylinder

Kraftspring over cylinder er en øvelse hvor det fulde kraftspring trænes. Øvelsen er særlig god i starten da man som modtager bliver sparet for en hel masse løft, og samtidig i denne øvelse har let ved at komme med rettelser til kropspositioner. Øvelsen kan udføres både med og uden springbræt – springbrættet kan dog være god for at skabe en god balance mellem højden på gymnasten og højden på ens cylinder.

Vær særlig opmærksom på, at hvis cylinderen bliver for stor i forhold til højden på gymnasten eller højden som gymnasten sætter af fra, kan man opleve at gymnasten “skyder ryg” ind mod cylinderen og dermed ikke bruger cylinderen som en støtte i det store svaj i kraftspringet.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403