Søgeresultater: “2024 Efficient C-THR85-2405 Latest Dumps Free | 100% Free C-THR85-2405 Test Torrent 🚁 Download ⮆ C-THR85-2405 ⮄ for free by simply entering ▷ www.pdfvce.com ◁ website 🦺New C-THR85-2405 Exam Testking” – Side 4

Mølle på tværs

Mølle på tværs er en øvelse der skal gøre det lidt spændende for gymnasterne at lave en lang flot mølle. I øvelsen udfører gymnasten en mølle tværs hen over en tilløbsmåtte eller lign. hvor kun hænderne berører måtten.

Araberspring på trappeopstilling

Araberspring på trappeopstilling er en øvelse hvor gymnasten der har lært bevægelsesmønstret i et araberspring, eller er tæt på, har mulighed for at blive udfordret i den sidste vending i araberspringet fra benene samles i lod.

Opstillingen gør det meget let for modtageren at støtte gymnasten i sit araberspring og samtidig giver niveauforskellen gymnasten tid til med sikkerhed at kunne få succes med at lave et flot araberspring.

Øvelsen kan med fordel øves på samme måde som “Araberspring til mavelanding” hvor man stopper gymnasten de første gange således at gymnasten lærer at samle benene hen over lod.

Araberspring i tunnel

Araberspring i tunnel er en overbygning på “Araberspring med kontrolvæg”. Ved øvelsen stiller man store krav til at gymnasten formår at holde en lige linje gennem kroppen i araberspringet for ikke at ramme en af siderne i gennem den opstillede tunnel.

Gymnasten laver et araberspring gennem en tunnel opbygget af 2 madresser, sidekasser eller lign.. Dette for at kontrollere og gøre gymnasten bevidst om benenes placering i luften – rammer gymnasten den opstillede tunnel på en af siderne har benene ikke haft en bevægelse lige gennem lod og gymnasten må igang med at træne mere på dette.

Hulahop-mølle

Hulahop-mølle er en øvelse for de mindste gymnaster, hvor gymnasten lærer rytmen i en mølle. Samtidig trænes vægtbæring på armene og gymnasten bliver fortrolig ved at bevæge sig sidelæns med benene i vejret.

Sandwich

Sandwich er en position/udstrækningsøvelse der er god når gymnasten skal blive skarp i den hoftebøjede position.

Gymnasten skal øve sig i denne øvelse for til sidst helt at kunne ligge fladt med brystet på benene.

Fra knæsiddende til stående med bendeling

Fra knæsiddende til stående med bendeling! – så er det tid til koordinering og hurtig fod/benarbejde. Denne øvelse har til formål at styrke gymnastens koordination til at komme fra én position og til en udgangsposition med en flot bendeling. Øvelsen er udfordrende for de fleste gymnaster når de præsenteres for denne første gang.

Det er særlig vigtigt i denne øvelse at have fokus på at gymnasten kommer ud og står i en bred bendeling og ikke lander på 2 strakte ben, men derimod kommer godt frem over det forreste ben således at retningen for kraften er fremad. – klar til mølle, araberspring eller kraftspring.

Afsæt til ryglanding

“Afsæt til ryglanding” er en øvelse der skal styrke gymnastens evne til at udføre et kraftigt afsæt samt timing af korrekt armsving. Gymnasten øver nu også at lave afsæt samt at komme ud i det spændte svaj efterfølgende.

Det særlige ved denne øvelse er at gymnasten ved at have kasserne foran benene ikke bliver i stand til at bukke voldsomt i benene, og på den måde i stedet bliver nød til at læne sig længere bagud, præcis som det også kræves for et godt afsæt til en flikflak.

Øvelsen kan laves både med og uden en halvmåne kasse som vist på billedet. Halvmånen kan være god for at øve den spændte kropsposition, da gymnasten vil skulle spænde op for at opretholde afstand mellem overkropkrop og måtte.

Håndstandsposition på pegasus

Håndstandsposition på pegasus er en øvelse hvor vi træner kropsspænding. Det er en øvelse hvor gymnasten begynder sit “samarbejde” med pegasus som for de fleste gymnaster kan være grænseoverskridende.

Øvelsen er god for gymnasten, og samtidig let for instruktøren at tilrette gymnasterne i, så de rette positioner opnås.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403