Søgeresultater: “C_THR81_2405 New APP Simulations Makes Passing SAP Certified Associate - Implementation Consultant - SAP SuccessFactors Employee Central Core More Convenient 👘 Simply search for 《 C_THR81_2405 》 for free download on ▷ www.pdfvce.com ◁ 👉C_THR81_2405 Valid Exam Answers” – Side 37

Hare-rulle

Hare-rullen er en rulle efterfuldt af harehop (Se opvarmning under dyrebevægelser). Øvelsen skal på en sjov måde bidrage til at gymnasten lærer at holde spændingen i maven i hele rullen. Samtidig er øvelsen god for at gymnasten lærer at søge frem med armene efter rullen. Gymnasterne kan nemlig ikke komme videre i et hare-hop uden at mavemuskerne holdes spændte i den sidste del af rullen og armene peger fremad klar til harehop. Hare-rullen kan også indøves på skråt underlag.

Kugle-vip

Kugle-vip er en øvelse der lærer gymnasten at holde spændingen i maven i den sidste del af rullen. Dette for at gymnasten kan afslutte rullen i stående position uden håndisætning i måtten i den sidste del af rullen.

Har gymnasten svært ved denne øvelse, kan den med fordel indøves på et skråt underlag.

Harehop

Harehop er en øvelse der har til formål at træne vægtbæring hvor gymnasten skal gribe sin egen vægt gentagende gange alt efter afstand og antal hop. Gymnasten springer frem på armene og fører herefter hurtigt benene frem til armene hvorfor dette gentages. En god rytme i springene er en forudsætning for at kunne lave mange gentagende harehop.

Klappe fluer

Klappe fluer er en øvelse hvor gymnasteren 2 og 2 i en sjov kampleg træner vægtbæring på armene mens der kæmpes om flest point.

Skulderpres på springbræt

Skulderpres på springbræt er en øvelse der har til formål at styrke gymnastens skulderafvikling, for derved at få et bedre løft i den sidste del af gymnastens rondat, løft i kraftspring, god snapdown osv. Samtidig er øvelsen god til at styrke gymnastens evne til at have god kropsspænding og -position.

Et-bens hop

Et-bens hop er en landingsøvelse der skal styrke gymnasternes fodled til at blive stærke og til at kunne reagere hurtigt for at skabe balance i landingen. Øvelsen udføres ved at gymnasten hopper op og ned fra nogle skumredskaber fx. sidekasser eller skumplint. Vigtigt at gymnasten opnår balance mellem hvert spring ned fra kasserne.

Præcisions hop

Præcisions hop er en øvelse hvor gymnasten træner balance i landingen efter et hop. Øvelsen kan udføres på alle typer underlag, men det anbefales at lade gymnasten lande på en tæppeflis for at have et afgrænset landingsområde.

Lad gymnasten øve sig i at absorbere landingen og lande nærmest lydløst på tæppeflisen.

Squat – siddende op af væg

Squat – siddende op af væg er en øvelse der er rigtig god for gymnasten, når man skal øge muskelstyrken samt gøre gymnasten bevidst om brug af muskelgrupperne til en god landing. Øvelsen udvides gradvist med længere intervaller.

Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403