Øvelser

Foreninger

Svaj til hul i håndstand

Beskrivelse

Svaj til hul i håndstand er en dynamisk øvelse hvor gymnasten kan introduceres for skiftene/overgangen fra svaj til hul position. Overgangen fra svaj til hul ses bl.a. i kraft-salto kombinationer, whipbacks, flikflak mm.

Udførelse

  1. Gymnasten svinger op i håndstand.
  2. Gymnasten spænder ud i svaj og holder positionen i ca. 3 sekunder og herefter spænder ind til hul position.
  3. Gymnasten gentager punkt 2 et ønskede antal gange.

Modtagning

Støt gymnasten i håndstanden og ret kropspositionen ind hvis nødvendigt.

Fokusområder

Fokus i denne øvelse er at gymnasten kan udføre de korrekte positioner efter hinanden.

Svaj

  • Spændt svaj i ryggen
  • Samlede spændte ben med pegende tæer.
  • Åbent bryst og skuldre
  • Armene strakte placeret ved  eller bag ørene

Hul

  • Strakte ben
  • Strakte arme
  • Bækkenet er vippet frem
  • Navlen er “suget ind”
  • Flad nedre ryg
  • Skuldrerne er presset en smule frem
  • En lille krumning i den øverste del af brystet
Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403