Øvelser

Foreninger

Rulle op af bjerget

Beskrivelse

For at udfordre den dygtige gymnast kan man lade gymnasterne rulle op af af bakke. Dette for at øge modstanden og presse gymnasten til at udføre rullen med ekstra energi og god teknik.

Rullen er den samme som tidligere beskrevet, underlaget er det samme som i øvelsen “Rulle – de skrå brædder”. Denne gang står gymnasten blot i den smalle ende af måtten og skal lave rullen mod toppen. Det stigende underlag givet gymnasten ekstra modstand i rullen og sætter store krav til god teknik, kropspænding og energi i rullen.

Udførelse

  1. Gymnasten stiller sig stående i den smalle ende af måtten og kigger frem mod toppen af måtten. Gymnasten gør klar med armene pegende let op.
  2. Et afsæt til en rulle laves fra hugsiddende mens armene peger frem. Efter afsæt skal ben og fodled strækkes.
  3. Armene sættes i jorden og bruges til at styre den kraft som kroppen kommer mod underlaget med.
  4. Gymnasten kigger ind på navlen og rører underlaget med nakken/skulderbladet og ruller ned over ryggen i en lukket position.
  5. Benene er strakte indtil rullen når ca. midt på ryggen, hvorefter benene aktivt bøjes og hælene presses mod bagdelen.
  6. Rullen kan enten laves med eller uden knæfatning. Det vigtige er at skuldre og arme til slut peger fremad.
  7. Gymnasten fortsætter sin rulle bevægelse til hugsiddende og herefter til stående positon på toppen af måtten.

Typiske fejl

  • Gymnasten spænder ikke i maven og holder sig lukket i rullen og lander derfor fladt på ryggen.
  • Gymnasten søger ikke frem med hænderne og presser samtidig ikke hælene mod bagdelen og har derfor svært ved at komme op at stå efter rullen

Fokusområder

  • At gymnasten lærer at komme op at stå uden håndisætning i måtten i den sidste del af rullen.
  • At gymnasten strækker benene efter afsæt
  • At gymnaster aktivt bukker benene og tager hælene mod bagdelen.
Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403