Øvelser

Foreninger

Dobbelt-rulle

Beskrivelse

Dobbeltsalto i rulleudgave – hvem vil ikke gerne fortælle at de laver dobbelt-ruller. En god opstilling der begynder at kræve koordinering og fokus fra gymnasterne for at udføre øvelsen korrekt. Gymnasterne skal udføre to ruller efter hinanden.

Denne øvelse kan også laves på flad måtte så snart gymnasterne mestre rullen og at koordinere to ruller efter hinanden.

Udførelse

  1. Gymnasten stiller sig stående foran skumplinten og gør klar med armene pegende let op.
  2. Et afsæt til rullen laves fra stående position mens armene peger frem. Efter afsæt skal ben og fodled strækkes.
  3. Armene sættes i skumplinten og bruges til at styre retningen og den kraft som kroppen kommer mod skumplinten med.
  4. Gymnasten kigger ind på navlen og rører skumplinten med nakken/skulderbladet og ruller ned over ryggen i en lukket position.
  5. Benene er strakte indtil rullen når ca. midt på ryggen, hvorefter benene aktivt bøjes og hælene presses mod bagdelen.
  6. Rullen foretrækkes at laves uden knæfatning, men kan godt lade sig gøre med hvis gymnasten har god balance.
  7. Gymnasten fortsætter sin rulle bevægelse til hugsiddende på kanten af skumplinten
  8. Herefter ruller gymnasten direkte videre og sætter armene på skumplinten og gentager endnu en ruller over denne skumplint hvorefter gymnasten fra hugsiddende på denne skumplint rejser sig til stående med armene pegende let op.

Typiske fejl

  • Gymnasten får ikke kigget ind på navlen og får derfor nakken bøjet bagover.
  • Gymnasten spænder ikke i armene og har derfor svært ved at styre balacen på skumplintene.
  • Gymnasten spænder ikke i maven og holder sig ikke lukket i rullen og har derfor svært ved at holde et godt flow.

Fokusområder

  • At gymnaten holder sig spændt i maven således at der kommer et godt flow og en fornemmelse af at de 2 ruller kommer i ét spring.
  • At gymansten holder fokus på at udføre begge ruller teknisk korrekt.
Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403