Øvelser

Foreninger

Håndstand med skuldersupport

Beskrivelse

Håndstand med skuldersupport er en øvelse som nu begynder at stille store krav til gymnastens kunnen i kampen om at mestre den frie håndstand. Øvelsen er særlig god da gymnasten kan få fornemmelsen at helt at stå selvstændig i håndstanden, samtidig med at gymnastens balance faktisk støttes meget af hjælperen.

Udførelse

  1. Gymnasten svinger op i håndstand foran sin hjælper.
  2. Hjælperen griber fat om begge skuldre og støtter gymnasten i håndstanden.
  3. Håndstanden holdes så længe som muligt.

Typiske fejl

  • Gymnasten presser ikke skuldrene mod ørene og står derfor ikke med en lige linje fra brystet og ned over armene.
  • Gymnasten spænder ikke i maven (træk navlen ind) og står derfor i svaj.
  • Gymnasten står ikke med armene i “mellem-trekant” og har derfor svært ved at regulere balancen i håndstanden.

Fokusområder

  • Gymnastens kropsposition er spændt og kropstammen lige.
  • Hovedet kun let bagoverbøjet.
  • Benene ses samlede, strakte og med strakte fodled.
  • Skuldrene er løftet højt mod ørene.
Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403