Anbefalinger
Når du bliver forældre står du pludselig i et tomrum – ansvaret for det lille barn er nu dit – men hvordan skal det hele gribes an. Allerede fra sygehuset får man en hel masse information og gode råd, om alt lige fra amning, kost, vaccinationsprogram til sårheling af barnets navle.
En god starrt – starter med en god dag med nærvær og samvær
Hos GymnastikGuiden får du en bred vifte af aktiviteter, øvelser og lege som du kan lave sammen med dit barn, allerede fra dag 1. Vær opmærksom på dit barn og lav altid
At ligge på maven
I barnets første leveår er det vigtigt at bruge en masse tid på maven. Det er forskellige fra barn til barn hvor meget og hvor lang tid barnet bryder sig om at ligge på maven. Fælles for alle er dog at der er en række øvelser som er lettere end andre. Det er vigtigt at mærke efter på sit barn hvornår det er tid at være på maven, og hvornår det ikke er. Fx lige efter barnet har spist, kan det være ubehageligt at ligge på maven da gulvet da trykker på en fyldt mave.
Er dit barn ikke glad for at ligge på maven, kan man øve det ved at starte med at bruge nogle øvelser hvor barnet ikke kommer til at ligge fladt, men er mere på skrå på maven. Samtidig kan man kombinere dette med at lade barnet ligge på maven i kort tid, men i stedet mange gange i løbet af dagen. Ydemere er det vigtigt at sige at ”at ligge på maven” kan ske på rigtig mange måder – på armen, på benene, på dit bryst osv. -se vores store øvelses bibliotek, hvor bl.a. mange af øvelserne fra 0-3 måneder foregår på maven.
Ting der kan gøre det lettere at ligge på maven:
- Lig noget spændende legetøj foran dit barn
- Hav et spejl foran så barnet kan se sig selv når det løfter hovedet
- Lig jer foran barnet så der er kontakt og nærvær
- Lig barnet på jeres mave så i kan have helt tæt kontakt
- Brug evt. et håndklæde eller andet under barnets bryst kasse – dette kan hjælpe barnet med lettere at løfte hovedet
Lykkedes det på ingen måde at få dit barn til at kunne lide at ligge på maven så sundhedstjenesten udgivet en vejledning hvor de ”garantere” at dit barn kan lære det på bare 14 dage – den manual kan du finde på følgende link: http://www.sundhedstjenesten-egedal.dk/media/758298/at_ligge_p__maven_1_.pdf
Ros, ros, og atter ros
Ros dit barn når det gør noget nyt, eller bare gør det som er godt for udviklingen. Ros barnet når det ligger på maven, sidder selv, holder balancen op af noget legetøj eller noget helt andet. Smil og vær nærværende, og giv dit barn lyst og mod til at udfolde sig fysisk.
Gode fysiske rammer
Skab nogle gode rammer fysiske rammer for at dit barn kan udfolde sig i alle retninger – sørg for et godt underlag at lege på, og husk de helt bløde underlag når nye øvelser skal øves. Husk at det ikke er økonomi der skal begrænse barnets motoriske øvelser – en tynd billig brugt yogamåtte fungere ligeså godt som en nyt tumlegulv fra bObles – det vigtigste er at man får brugt tid sammen med sit barn, er nærværende og stimulere barnet til at udfolde sig fysisk.
Skæv hovedfacon
Barnets knogler i kraniet er bløde frem til 7-8 måneders alderen. For at beskytte barnet mod at få skæv hovedstilling bør barnet også ligge en masse på maven i de vågne timer. Samtidig anbefales det at barnet sover på ryggen men i varieret stilling, altså med små kip fra side til side.
Fra mave til ryg – eller omvendt
At komme fra mave til ryg eller omvendt, kan for mange børn være en stor udfordring. Ofte kan barnet gøre dette selv i en alder af 6 måneder. Du kan stimulere barnet i at rulle fra ryg til mave ved at ligge noget spændende legetøj en stykke fra den ene side. På den måde vil barnet forsøge at få fat i legetøjet, og vupti – nogle børn lærer det sådan.
Det gælder som det også gør når barnet skal lære at ligge på maven om at rose barnet. På den måde vil barnet få endnu mere lyst til at gøre det om og om igen.
Motoriske vanskeligheder
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser at næsten hvert tredje barn som starter i skole i Danmark har motoriske vanskeligheder. Det er synd for barnet – specielt fordi undersøgelsen beskriver at netop de motoriske vanskeligheder går ud over børnenes selvværd og sociale relationer. GymnastikGuiden kommer med et bud på en lang række øvelser som kan laves med barnet allerede fra fødslen for at styrke motorikken. Alle børn skal igennem en række udviklingstrin – en udvikling der ikke for alle kommer af sig selv. Derfor er det vigtigt at bruge en masse tid sammen med sit barn hvor man er aktiv og bruger kroppen. Jo flere bevægelser som barnet er blevet præsenteret for, og som barnet mestrer – jo mindre energi skal barnet bruge på motorikken senere hen. På den måde bliver der mere tid, energi og fokus på at lære at læse, at regne, at skrive, at kunne sidde stille, at være social sammen med andre børn osv..
Du kan læse mere om undersøgelsen på følgende link:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/motorik,-fysisk-aktivitet-og-stillesiddende-tid-hos-0-6-aarige
Brug for råd eller vejledning
Har du brug for råd eller vejledning omkring dit barn eller dets udvikling så anbefalder GymnastikGuiden at du kontakter din sundhedsplejerske som kender dig og dit barn. Sundhedsplejersken er en gratis service som alle landets kommuner tilbyder. På den måde kan du hurtig få hjælp til dine problemstillinger. Sundhedsplejersken kan bl.a. være behjælpelig med spørgsmål omkring:
- Motorisk udvikling
- Barnets fysiske udvikling
- Amning
- Tiden efter graviditeten
- Det at blive en familie
- Mad
- Søvn og hvile
- Sundhed og sygdom
- Osv.