Øvelser

Foreninger

Træstamme

Beskrivelse

Træstamme er en god øvelse når gymnasterne skal træne den strakte position. Træstamme er en øvelse der let kan inddrages i opvarmningen hvor gymnasterne træner den to og to, eller lagt ind som en returstation.

Træstamme giver på en let måde gymnasterne en central forståelse for kropspændingen og hvilke muskelgrupper der specielt er i fokus i den strakte position.

Gymnasten skal være spændt som en træstamme og hele kroppen skal kunne løftes i den samme strakte position ved løft i fødderne.

Udførelse

  • Gymnasten ligger på underlaget med armene placeret enten strakt over hovedet eller ned langs kroppen med hænderne ved lysken/på forsiden af låret
  • Gymnasten gør sig spændt som en træstamme
  • Instruktøren/hjælperen løfter i gymnastens ankler og gymnasten skal nu opretholde den samme position i forskellige vinkler.

NB: Taber gymnasten spændingen og positionen er det vigtigt at rette ind inden øvelsen fortsætter.

Typiske fejl

  • Numser falder mod jorden og gymnasten begynder at runde.

Modtagning

Instruktøren skal i denne øvelse løfte gymnasten med begge hænder i gymnastens ankler.

Forudsætning

En grundig gennemgang af den strakte position er en nødvendighed så gymnasterne har styr på den strakte position.

Variationer

For at gøre øvelsen mere udfordrende kan personen der holder benene skiftevis forsøge at “tabe” det ene ben. Gymnasten skal forsøge at holde benene samlede.

Fokusområder

  • Gymnasten holder kroppen spændt og strakt.
  • Armene er placeret nede langs kroppen med hænderne ved lyskel/på forsiden af låret.
  • Hovedet er i neutral position eller hviler på brystkassen.
Gymnastik guiden

Gymnastik Guiden ApS

info@gymnastikguiden.dk

CVR: 39348403